Kæmpe bjørneklo

Rodstikning foretages ved opgravning af planter i vækstpunktet og udføres i april-maj og igen i juli-august på bestande uden stor fremspiring af kim-planter og lavt planteantal. Rodstikning er dødelig ved korrekt udførelse om end arbejdskrævende og en relativt langsommelig bekæmpelsesmetode.

Slåning udføres bedst i maj-august som en sekundær bekæmpelsesmetode, idet den ikke er direkte bekæmpende, men blot hindrer frøsætning/-spredning og medfører en langsom udpining af planterne. Denne udpining vil hen over en årrække mindske planteantallet og på lang sigt eliminere bestanden under forudsætning af, at der ikke tilføres nye frø, og slåningen foretages minimum 4 gange i vækstperioden.

Skærmkapning foretages i juni-august og adskiller sig fra slåning med hensyn til udryddelse, idet skærmkapningen udføres ved at fjerne blomster-/frøstande højt oppe på planten umiddelbart efter blomsterne begynder at falde af planten. Herved når frøene ikke at blive spiringsdygtige, samtidig med at moderplanten dør. Denne metode anvendes på bestande, som tidligere år har haft frøfald, og der derfor er en stor frøbank i jorden - metoden har til formål at reducere planteantallet betragteligt, inden eks. rodstikning sørger for at lukke bestanden helt ned.

Afgræsning anvendes på større sammenhængende arealer, hvor der foruden bekæmpelse også opnås naturpleje på det pågældende areal. Afgræsning minder om slåning med hensyn til bekæmpelse, men sørger for kontinuerlig udpining af bestandene hen over sæsonen i og med, at de græssende dyr meget hurtigt efter udbinding spiser blade og stængler på planterne, og derved forhindrer planterne i at udføre fotosyntese og yderligere opmagasinering af næringsstoffer i stængel og rod. Herudover får anden vegetation bedre vækstbetingelser, idet kæmpe-bjørneklo kontinuerligt holdes nede.