Fakta om Kæmpe bjørneklo
Kæmpe bjørneklo er en skærmplante, der kan blive 2-5 meter høj, har 1-3 meter lange blade og hvide blomster, der sidder i ca. 50 cm brede skærme. Plantens blomster giver ca. 20.000 frø pr. plante pr. år. Da blomsterne først dannes det 2. leveår, er det derfor lettest at bekæmpe planten det 1. leveår. Frøene sprødes nemt via vandvejene, så bekæmp først planter, der gror langs åer og vandløb. Kæmpe bjørneklo stammer fra Kaukasus (Bjergområde mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav). Planten blev indført til Danmark i 1830'erne som haveplante til slotsparker og botaniske haver.