Overvågning

Vi holder øje med grundvandskvaliteten

Hvert år får vi udtaget vandprøver fra en række boringer for at overvåge vandkvaliteten i vores grundvandsmagasiner.

Overvågningen skal hjælpe med at afdække eventuelle trusler mod vandkvaliteten ved vandværkerne, inden den rammer vandværket.

Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg overvåger p.t. vandkvaliteten i fem områder, hvor der er lavet indsatsplaner eller delindsatsplaner:

  • Vadum-området
  • Hvorup-området
  • Hammer Bakker-området
  • Aalborg Sydøst-området
  • Aalborg Sydvest-området

Vandprøverne bliver analyseret for indhold af bl.a. nitrat og pesticider, og i enkelte prøver er der også kigget efter f.eks. PFAS.

Præcis hvad der skal analyseres for, vurderes for hvert enkelt område alt efter, hvad der ligger i nærheden – det kan f.eks. være nedsivningsanlæg, lossepladser, militært øvelsesområde, træimprægnering eller landbrugsarealer.

Efter endt prøvetagning vurderes resultaterne i sammenhæng med, hvad der er påvist i de nærtliggende indvindingsboringer ved vandværkerne. På baggrund af resultaterne planlægges det, hvad der skal analyseres for i næste runde.

Indsats i Vadum-området

I Vadum-området bliver der i øjeblikket holdt øje med vandkvaliteten i en række overvågningsboringer.
Overvågningen sker i forhold til Vadum Vandværks to kildepladser.

Overvågningen i Vadum-området startede i 2013.

Du kan få rapporter ved at sende  besked til følgende e-mailadresse grundvandssamarbejde@aalborg.dk

I Hvorup-området bliver der i øjeblikket holdt øje med vandkvaliteten i 9 overvågningsboringer. Overvågningen sker i forhold til Lindholm Vandværk, Nr. Uttrup Vandværk og Aalborg Forsyning, Vand A/S' kildepladser. Den første prøvetagningsrunde blev gennemført i 2013.

Du kan få rapporter ved at sende  besked til følgende e-mailadresse grundvandssamarbejde@aalborg.dk

Indsatsen i Hammer Bakker og Tylstrup


I Tylstrup og Hammer Bakker-området bliver der i øjeblikket holdt øje med vandkvaliteten i 9 overvågningsboringer.
Overvågningen sker i forhold til en række vandværker, der ligger hele vejen rundt om Hammer Bakker.

Den første prøvetagningsrunde blev gennemført i 2013.

Du kan få rapporter ved at sende  besked til følgende e-mailadresse grundvandssamarbejde@aalborg.dk

Indsatsen i Aalborg Sydøst


I Sydøst-området bliver der i øjeblikket holdt øje med vandkvaliteten i en række overvågningsboringer.

Overvågningen sker i forhold til Dall Villaby Vandværk, Klarup Vandværk, Visse Vandværk og Aalborg Forsynings kildepladser Vissegård, Kongshøj, Engkilden, Brunsted, Lundby Krat og Volsted Plantage.

Den første prøvetagningsrunde blev gennemført i 2012.

Aalborg Sydøst-området er blevet brugt som forsøgsområde før overvågningen blev sat i gang i de øvrige områder.

Du kan få rapporter ved at sende  besked til følgende e-mailadresse grundvandssamarbejde@aalborg.dk

Indsats i Aalborg Sydvest


Aalborg Kommune vedtog i 2019 indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydvest-området. På den baggrund blev der i 2020 igangsat overvågning af grundvandskvaliteten.

Den første prøvetagningsrunde blev gennemført i slutningen af 2020, og den første overvågningsrapport for Aalborg Sydvest blev afrapporteret i 2021.  

Du kan få rapporten ved at sende  besked til følgende e-mailadresse grundvandssamarbejde@aalborg.dk

Ukrudtsbekæmpelse

08 april 2024

Det er forår, og der er grønt i haven, men måske er der også nogle steder, hvor du ikke ønsker grønt.

Rul til toppen