Bestyrelsen

Bestyrelsen for Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg består af 12 medlemmer – 4 fra Aalborg Vand A/S og 2 fra hver kontaktgruppe (kontaktgruppe Nord, kontaktgruppe Nørresundby-Vadum, kontaktgruppe Aalborg Sydvest samt kontaktgruppe Aalborg Sydøst).

Bestyrelsesmedlemmernes funktionsperiode er 4 år.

Næste valg til bestyrelsen sker i efteråret 2025, hvor der skal vælges medlemmer fra de 4 kontaktgrupper. Bestyrelsesmedlemmerne modtager ikke honorar for bestyrelseserhvervet.

Vedtægter

for Forening for grundvandssamarbejde i Aalborg

 

  1. Navn, hjemsted og organisationsform

1.1.           Foreningens navn er Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg, forkortet GVA.

1.2.           Foreningen har hjemsted i Aalborg Kommune.

1.3.            GVA er en selvstændig forening.

 

  1. Formål

2.1.           Formålet med foreningen er at sikre, at forsyning med drikkevand i Aalborg Kommune

fortsat kan ske på grundlag af uforurenet grundvand, dvs. uden videregående permanente rensningsforanstaltninger og i overensstemmelse med vandforsyningsplan 2013-2024 for Aalborg Kommune med senere ændringer.

2.2.           GVA’s formål er også at fremme udførelse og deltagelse i grundvandsbeskyttelsesprojekter, herunder indsatsplaner.

2.3.           GVA er etableret i overensstemmelse med vandforsyningslovens §§ 52 a og 52 b med

henblik på en samlet varetagelse og fordeling af udgifterne til kortlægning, overvågning og beskyttelse af vandressourcerne, som nævnt i § 52 a forårsaget af kvaliteten

af disse vandressourcer.

 

  1. Opgaver

3.1.           Arbejdsopgaverne udføres i tæt samarbejde mellem foreningens medlemmer.

 

Opgaverne tager udgangspunkt i indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse og må

ikke stride imod disse. Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Prioritere indsatserne
  • Opstille handlingsplaner
  • Undersøge, kortlægge og registrere nuværende og fremtidige drikkevandsområder, herunder grundvandsmonitering
  • Koordinere undersøgelserne og de forebyggende foranstaltninger med miljø -og planmyndigheder
  • Udarbejde materiale til sikring af overholdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
  • Indgåelse af aftaler til sikring af beskyttelsen af grundvandet
  • Betale for indgåede dyrkningsaftaler
  • Kontrollere overholdelse af indgåede aftaler om foranstaltninger til sikring af

grundvandet

  • Videndele og være i tæt dialog med medlemmer samt øvrige interessenter om

grundvandsbeskyttelsen

  • Afgive diverse høringssvar

Under opfyldelse af foreningens formål skal der tilstræbes et nært samarbejde med

myndighederne i Aalborg Kommune, herunder om vandforsyningsplaner og indsatsplaner.

3.2.           GVA’s arbejde hindrer ikke de enkelte medlemmer i – på egne vegne og for egen

regning – at gennemføre foranstaltninger med ovennævnte formål.

3.3.           GVA varetager ingen myndighedsopgaver, men kan bidrage med idéer og forslag til

de kommunale myndigheders arbejde, f.eks. i forbindelse med revidering af vandforsyningsplan eller indsatsplan.

 

  1. Brugs- og ejendomsretlige forhold

4.1.           GVA kan indgå dyrkningsaftaler med lodsejere inden for den gældende lovgivnings rammer herfor.

4.2.           GVA kan erhverve arealer til sikring af aftaler om beskyttelse af grundvandet m.v. i

henhold til de enhver tid gældende indsatsplaner.

4.3.            De økonomiske forpligtelser, der følger af erhvervede rettigheder som f.eks. dyrkningsaftaler eller køb af fast ejendom, afholdes via de midler, foreningens deltagere

indbetaler, jf. pkt. 5.

4.4.           Eksisterende og nye vandforsyningsanlæg (bygninger, boringer og ledninger) skal respekteres og kan frit etableres på erhvervede arealer af den almene vandforsyning,

inden for hvis forsyningsområde arealet er beliggende.

 

  1. Betaling af bidrag

5.1.           Dækning af udgifterne til etablering og vedligeholdelse af foranstaltninger, aftalte opgaver og projekter til beskyttelse af grundvandet, herunder regnskab og sekretariatsbistand, sker ved, at hvert medlem af foreningen betaler et m3-bidrag baseret på vandsalget. m3-bidraget afregnes af de deltagende almene vandforsyninger efter anlæggenes slutafregnede vandsalg.

5.2.            Taksten for m3-bidraget, der er ens for alle medlemmer, fastsættes således, at der tilsigtes løbende dækning for udgifterne til planlagte opgaver og projekter til etablering og vedligeholdelse af beskyttelsesforanstaltningerne. Taksten godkendes af generalforsamlingen.

5.3.           Bidrag indbetales til en konto anvist af sekretariatet 2 gange årligt pr. 1. marts og pr. 1. september.

5.4.           Indberetning af den solgte vandmængde året før foretages af vandforsyningen senest den 1. februar.

5.5.           Medlemmerne af foreningen er ansvarlige for målernes korrekte aflæsning, og at indberetning foretages i henhold til de til enhver tid gældende bestemmelser.

5.6.           Medlemmer af foreningen modtager ikke godtgørelse for administrationsomkostninger i forbindelse med opkrævning og indberetning af eget bidrag (m3-bidrag).

5.7.           Ved betaling af bidrag efter sidste rettidige betalingsdato kan pålægges renter og gebyrer efter rentelovens regler.

 

  1. Generalforsamling

6.1.           Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

6.2.           Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af maj.

Bestyrelsen indkalder hertil med mindst én måneds varsel elektronisk vedlagt det i pkt. 6.3 angivne.

6.3.           Indkaldelsen skal foruden dagsorden indeholde regnskab for det forløbne år, budget for indeværende år samt eventuelle forslag, jf. pkt. 6.8.

6.4.           Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Godkendelse af det reviderede årsregnskab
  4. Fremlæggelse af budget
  5. Behandling af indkomne forslag fra medlemmerne
  6. Godkendelse af bidragstakst
  7. Præsentation af nye bestyrelsesmedlemmer
  8. Præsentation af nye suppleanter til bestyrelsen
  9. Eventuelt

6.5.           På generalforsamlingen har hver almen vandforsyning som medlem af foreningen én stemme.

En almen vandforsyning afklarer internt, hvem der repræsenterer vandforsyningen på generalforsamlingen.

Der kan afgives stemme ved skriftlig fuldmagt. Fuldmagten skal være dateret og underskrevet af de tegningsberettigede for den almene vandforsyning, der ønsker at stemme ved fuldmagt.

6.6.           Afgørelser træffes ved 2/3 flertal af de fremmødte stemmeberettigede. En afgørelse kan kun træffes, hvis der i flertallet indgår Aalborg Vand A/S’ stemme.

6.7.           Ved vedtægtsændring kræves der 2/3 flertal af medlemmernes stemmer og Aalborg Vand A/S’ stemme. Hvis det ikke er tilfældet, indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling, hvor vedtagelse kan ske med 2/3 flertal af de fremmødte og Aalborg Vand A/S’ stemme.

6.8.           Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal fremsendes skriftligt til bestyrelsesformanden og sekretariatet senest den 15. marts.

6.9.           Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når mere end halvdelen af bestyrelsens medlemmer finder det fornødent, eller når halvdelen af medlemmerne af foreningen skriftligt fremsætter ønske herom ledsaget af de forslag, der ønskes behandlet, samt en begrundelse herfor.

6.10.         Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes inden 6 uger efter modtagelsen af

skriftligt ønske herom.

6.11.         Referat fra generalforsamling skal foreligge senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse og være underskrevet af generalforsamlingens dirigent.

 

  1. Bestyrelse

7.1.           Bestyrelsen består af 12 medlemmer.

7.2.           Aalborg Vand A/S vælger 4 medlemmer og 2 suppleanter til bestyrelsen. Aalborg Vand A/S’ bestyrelsesposter besættes af minimum 2 medarbejdere fra Forsyning, der arbejder med grundvand og drikkevand. Hvert andet år vælges to medlemmer og en suppleant.

7.3.           For så vidt angår de forbrugerejede vandforsyninger i Aalborg Kommune fra de 4 kontaktområder; Kontaktgruppe Nord, Kontaktgruppe Nørresundby-Vadum, Kontaktgruppe Aalborg Sydvest, Kontaktgruppe Aalborg Sydøst, se bilag 7.3, vælger hvert kontaktområde 2 medlemmer og 2 suppleanter til bestyrelsen.

Valghandlingen skal ske forud for generalforsamlingen, så de valgte medlemmer kan præsenteres på generalforsamlingen.

Valghandlingen kan ske på de årlige kontaktgruppemøder.

7.4.           Valgbar som bestyrelsesmedlemmer og suppleanter er bestyrelsesmedlemmer og ansatte hos de forbrugerejede vandforsyninger samt bestyrelsesmedlemmer fra Aalborg Vand A/S og medarbejdere fra Aalborg Forsyning, der arbejder med grundvand og drikkevand.

7.5.            Bestyrelsens formand vælges blandt de medlemmer af bestyrelsen, som er valgt af Aalborg Vand A/S.

7.6.            Bestyrelsens næstformand vælges blandt de medlemmer af bestyrelsen, som er valgt af de forbrugerejede vandforsyninger.

7.7.           Bestyrelsesmedlemmernes funktionsperiode er 4 år.

                   I overgangsåret, 2022, vælges for de forbrugerejede vandværker dog 1 medlem og 1 suppleant for 2 år og 1 medlem og 1 suppleant for 4 år fra hvert område.

                   I overgangsåret, 2022, vælges for Aalborg Vand A/S 2 medlemmer og 1 suppleant for 2 år og 2 medlemmer og 1 suppleant for 4 år.

7.8.           Hvis et bestyrelsesmedlem træder ud af sin vandforsynings bestyrelse eller ansættelsesforhold, fratræder vedkommende samtidig som bestyrelsesmedlem og erstattes af suppleanten fra det berørte område.

7.9.           Bestyrelsesmedlemmerne modtager ikke honorar for bestyrelseserhvervet.

 

  1. Bestyrelsens opgaver

8.1.           Bestyrelsen har den overordnede ledelse af GVA og alle dets anliggender.

8.2.           Bestyrelsen skal sikre, at foreningens arbejde er i overensstemmelse med de gældende indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, og at der kontinuerligt arbejdes for at løse indsatserne beskrevet heri.

I forbindelse med udførelsen af formålene under pkt. 2 har bestyrelsen ansvaret for:

  • Udarbejdelse af strategi
  • Udarbejdelse af budgetter
  • Udarbejdelse af årsregnskab
  • Udarbejdelse af forslag til og prioritering af de følgende års opgaver og projekter

(tidsfølgeplanen)

  • Udarbejdelse, ajourføring og revision af planerne for de aftalte opgaver og projekter
  • Den overordnede projektstyring inden for de vedtagne budgetter
  • Udarbejdelse af udkast til takster/m3-bidrag til godkendelse på generalforsamling

8.3.           Hvis lokale ændringer af vandforsyningsforholdene gør det ønskeligt eller nødvendigt at fremskynde et af de projekter, der er optaget i den konkrete tidsfølgeplan, kan tidsfølgeplanen ændres.

8.4.            Bestyrelsen forpligter sig til at orientere foreningens medlemmer om vedtagelse af aktiviteterne i pkt. 8.2, gennem udsendelse af referater af bestyrelsens møder pr. mail.

8.5.           Bestyrelsen forestår i samarbejde med de berørte vandforsyninger betingelser for udførelse af opgaver og projekter.

8.6.           Tegningsret for foreningen har formanden og et bestyrelsesmedlem fra de forbrugerejede vandforsyninger i forening eller den samlede bestyrelse.

Bestyrelsen kan meddele prokura, enkel eller kollektiv til Aalborg Vand A/S’ repræsentanter i GVA’s ledelse.

8.7.           Det er medlemmernes hensigt, at foreningens bestyrelse til enhver tid sammensættes således, at de nødvendige kompetencer er til stede i forhold til foreningens formål og virke. Det tilstræbes i denne henseende, at der til enhver tid blandt bestyrelsens medlemmer er personer med erfaring og faglige kompetencer relateret til opgaverne omfattet af foreningens formål, jf. pkt. 2.

8.8.           Bestyrelsen kan ansætte en eller flere medarbejdere i GVA til at varetage drifts- og/eller administrationsopgaver m.v. vedrørende GVA’s opgaver og projekter.

 

  1. Møder i bestyrelsen

9.1.           Bestyrelsen afholder mindst ét møde pr. kalenderkvartal.

9.2.           Møder indkaldes af formanden. Formanden er forpligtet til at indkalde til møde, såfremt mindst 2 bestyrelsesmedlemmer skriftligt anmoder herom.

9.3.           Hvert bestyrelsesmedlem har én stemme.

9.4.           Bestyrelsens beslutninger afgøres ved 2/3 flertal, dog således at en beslutning kun kan vedtages, hvis der i flertallet både indgår et flertal af Aalborg Vand A/S’ medlemmer og et flertal blandt medlemmerne fra de forbrugerejede vandforsyninger.

Ved fravær kan stemmes via skriftlig fuldmagt givet til et af de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når 2/3 af bestyrelsens medlemmer er til stede, herunder enten formand eller næstformand.

9.5.           En repræsentant fra en forbrugerejet vandforsyning kan deltage som observatør i bestyrelsen, når der behandles opgaver eller projekter vedrørende det pågældende vandforsyningsforsyningsområde.

Den berørte forbrugerejede vandforsyning forudsættes forinden inddraget i planlægningen.

Sekretariatet kan deltage med en eller flere repræsentanter ved bestyrelsesmøder med observatørstatus.

9.6.           Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

 

  1. Tilgang af almene vandforsyningsanlæg og ophør af et alment vandforsyningsanlæg

10.1.         Som medlem af GVA kan optages enhver almen vandforsyning inden for Aalborg Kommune.

10.2.         En almen vandforsyning, som ikke tidligere har været del af Vandsamarbejdet, kan efterfølgende ligeledes indgå som medlem i foreningen, såfremt foreningen godkender dette, eller dette følger af et kommunalt påbud om deltagelse i foreningen.

10.3.         Ved optagelse i GVA betaler den almene vandforsyning et beløb svarende til normalt bidrag for året forud for indtrædelse. Beløbet forfalder til betaling på indtrædelsestidspunktet.

10.4.         Udtrædelse af frivillig deltagelse af GVA kan ske med 3 års varsel til udgangen af et kalenderår.

Deltagere i foreningen, der er påbudt deltagelse i foreningen, kan ikke udtræde, medmindre dette godkendes af kommunen, der har udstedt påbuddet.

10.5.         Bidrag frem til udtræden skal betales til GVA, jf. pkt. 5.

I opsigelsesperioden bevarer medlemmet alle rettigheder.

Ved genindmeldelse i opsigelsesperioden fortsætter medlemskabet uden betaling af yderligere bidrag efter pkt. 10.3.

10.6.         Et udtrædende medlem har ikke krav på nogen andel af GVA’s formue.

 

  1. Sekretariat

11.1.         Det praktiske arbejde omkring de opgaver og projekter, bestyrelsen træffer beslutning om, udføres af en sekretariatsfunktion, der mod betaling varetages af Aalborg Vandkoncernen under hensyntagen til gældende lovgivning.

11.2.         Aalborg Vand koncern afregnes for deres varetagelse af sekretariatsfunktionen under hensyntagen til de enhver tid gældende regler herom. Der udarbejdes en skriftlig aftale herom mellem Aalborg Vand-koncernen og GVA.

11.3.         Aalborg Vand A/S kan uden samtykke fra GVA overdrage sekretariatsfunktionen til et med Aalborg Vand A/S koncernforbundet selskab.

11.4.         Sekretariatet er bemyndiget til at indgå de aftaler, der er nødvendige for at få udført de af bestyrelsen trufne beslutninger.

11.5.         Hvor bestyrelsens beslutninger medfører behov for ekstern bistand, styres licitation, opfølgning m.v. af sekretariatet i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet i bestyrelsen.

 

  1. Kapitalforhold og hæftelse

12.1.         GVA har ingen indskudskapital, og medlemmerne har ingen økonomiske rettigheder i forhold til GVA’s formue.

12.2.         De indbetalte bidrag kan kun anvendes til de under pkt. 2 nævnte formål.

12.3.         For GVA’s forpligtigelser hæfter alene GVA’s formue.

12.4.         Medlemmer hæfter ikke for GVA’s gæld.

12.5.         GVA’s optagelse af ekstern finansiering skal så vidt muligt ske via et finansieringsinstitut, som Aalborg Vand A/S anvender.

12.6.         Aalborg Kommune skal, så længe kommunen har stillet garanti for GVA’s gæld:

  • Godkende takster, budgetter og regnskaber for GVA,
  • godkende lånoptagning, køb, salg og pantsætning af fast ejendom
  • godkende vedtægtsændringer, og
  • godkende GVA’s opløsning.

 

  1. Regnskab

13.1.         GVA’s driftsregnskab samt status føres af sekretariatet.

13.2.         Regnskabet udarbejdes efter gældende dansk regnskabspraksis.

13.3.         Regnskabsåret er kalenderåret.

13.4.         GVA's regnskab revideres af den til enhver tid værende revisor for Aalborg Vand A/S.

 

  1. Tvister

14.1.         Tvister, der måtte opstå som følge af eller i forbindelse med nærværende aftale, skal søges løst ved gensidig forhandling.

Såfremt Parterne ikke er i stand til at løse tvisten ved forhandling inden 30 kalender dage regnet fra det tidspunkt, hvor en part fremsatte begæring om forhandling, skal tvisten herefter søges løst i mindelighed ved hjælp af en mediator udmeldt af Mediationsinstituttet. (I fald ”Mediationsinstituttet” ophører med at eksistere, benyttes et andet mediationsorgan forbundet med eller anbefalet af Danske Advokater).

14.2.         Enhver af Parterne er berettiget til at anmode Mediationsinstituttet om at få tilsendt forslag til 1-2 mediatorer.

Såfremt Parterne ikke kan blive enige om valg af mediator inden 8 kalenderdage efter modtagelsen af forslag, er hver af Parterne berettiget til at lade Mediationsinstituttet vælge en mediator i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler for Mediationsinstituttet.

Udgifter til gennemførelse af mediation deles ligeligt mellem Parterne.

14.3.         Såfremt Parterne ikke opnår enighed via mediation inden 6 uger efter valg af mediator, afgøres tvisten efter retningslinjerne i pkt. 14.4-14.6.

14.4.         Hvis sagsgenstanden ikke overstiger 500.000 kr., afgøres sagen ved de almindelige domstole i overensstemmelse med retsplejelovens bestemmelser med Retten i Aalborg som første instans.

14.5.         Tvister, hvor sagsgenstanden udgør eller overstiger 500.000 kr., eller hvor sagsgenstanden ikke kan opgøres økonomisk, afgøres ved de almindelige domstole i overensstemmelse med retsplejelovens bestemmelser med Retten i Aalborg som første instans, medmindre Parterne aftaler Voldgift i overensstemmelse med lov om voldgift (nr. 553 af 24. juni 2005).

14.6.         Parterne kan ikke indgå aftale om voldgiftsbehandling i den udstrækning, at tvisten vedrører:

  • En afgørelse, der er truffet efter vandforsyningslovens bestemmelser og/eller
  • Aalborg Byråds vedtagelser eller vedtagelser truffet i henhold til delegation fra Aalborg Byråd.

 

 

 

  1. Ændring, udvidelse og ophør af foreningen

15.1.         Ændring af og tilføjelser til nærværende vedtægter kræver beslutning på foreningens generalforsamling.

15.2.         GVA ophører og opløses, hvis generalforsamlingen træffer beslutning herom. En beslutning om opløsning af GVA kræver tillige Aalborg Kommunes godkendelse, såfremt kommunen har stillet garanti for GVA’s gæld, jf. pkt. 12.6.

15.3.         Ved opløsning gøres egenkapitalen op af administrator, der er valgt af generalforsamlingen.

Administrator forestår fordeling af formue/gæld.

Fordelingen finder sted forholdsmæssigt efter samme princip som i pkt. 5.1 opgjort pr. den seneste indberetning. Almene vandforsyninger kan i stedet vælge at overtage deklarationer og fast ejendom i eget område inden for fordelingens rammer og/eller mod betaling.

15.4.         Igangsatte opgaver og projekter skal opgøres og afsluttes, før GVA kan opløses endeligt.

 

  1. Ikrafttræden

16.1.         Nærværende vedtægter er vedtaget i forbindelse med beslutning om foreningens stiftelse den 13. december 2017, og træder i kraft ved foreningens stiftelse den 1. januar 2018.

 

 

Bilag 7.3 til vedtægter for GVA

Kontaktområderne:

  • Kontaktgruppe Nord:

Gl. Sulsted, Grindsted, Horsens-Langholt, Sulsted Stationsby, Tylstrup,

Uggerhalne, Vestbjerg og Vodskov.

 

  • Kontaktgruppe Nørresundby-Vadum:

Lindholm, Nr. Uttrup, Vadum, Vejlen og Aalborg Forsyning.

 

  • Kontaktgruppe Aalborg Sydvest:

Drastrup, Ellidshøj, Frejlev, Godthåb, Klitgård, Restrup Nørholm Enge, Svenstrup,

Sønderholm og Aalborg Forsyning.

 

  • Kontaktgruppe Aalborg Sydøst:

Dall Villaby, Essendrup, Fjellerad, Gistrup, Granly, Gunderup, Hennedal, Klarup,

Lundby, Nøvling, Oppelstrup, Romdrup, Sønder Tranders, Vejgaard, Visse, Vaarst og Aalborg Forsyning.

Daniel Borup
Daniel Borup

Formand, Aalborg Vand A/S

Kim Pedersen
Kim Pedersen

næstformand, Svenstrup Vandværk

Anders Jungersen
Anders Jungersen

Vadum Vandværk

Bjarne Thomsen
Bjarne Thomsen

Tylstrup Vandværk

Carsten Bech
Carsten Bech

Vestbjerg Vandværk

Henrik Højlund
Henrik Højlund

Godthåb Vandværk

Lene Toldbod Burgaard
Lene Toldbod Burgaard

Aalborg Vand A/S

Michael Reedtz
Michael Reedtz

Vejgaard Vandværk

Birthe Dilling Berg
Birthe Dilling Berg

Aalborg Vand A/S

Ole Pedersen
Ole Pedersen

Vadum Vandværk

Selmer Nielsen
Selmer Nielsen

Fjellerad Vand amba

Tonny Kuno Carlsen
Tonny Kuno Carlsen

Aalborg Vand A/S

Referater fra bestyrelsesmøder

Bestyrelsen for Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg mødes ca. 1 gang i kvartalet eller 4 gange om året til bestyrelsesmøde.

Desuden tager bestyrelsen på ekskursion, mødes til temaaften eller lign. 1-2 gange om året.

Det er sekretariatet, der har ansvaret for at afholde bestyrelsesmøderne.

1. Godkendelse af dagsorden

Godkendt

2. Bemærkninger til referat fra forrige møde

Tallene fra ”Opgørelse over køb af timer i 2024”, som på sidste møde blev drøftet under pkt. 3.1, mangler i referatet og følger herunder.

Resultat 2023; antal købte timer 2.740, hvilket svarer til 2.078.000 kr.

Forventet i 2024; antal timer som 2023 (2.740), hvilket svarer til 2.448.000 (inkl. 10% rabat, jf. samarbejdsaftalen)

Kim efterlyste, om det er muligt at være mere specifik i referatet vedr. igangværende forhandlinger, så det kan videreformidles til VPU-møder.

Orientering og drøftelser vedr. igangværende forhandlinger er fortroligt fra bestyrelsesmøderne. Der kan refereres til afsluttede forhandlinger. Sekretariatet lover fremover at have fokus på afsluttede forhandlinger og sørge for, at de kommer med i referatet. Referater fra foreningens hjemmesiden er offentlige og kan med fordel benyttes, hvis bestyrelsen ønsker at referere fra bestyrelsesmøderne.

3. Gennemgang af regnskab

3.1 Foreløbigt årsregnskab 2024

Bestyrelsen fik en gennemgang af det foreløbige årsregnskab. Det endelige årsregnskab fremlægges på næste bestyrelsesmøde, og skal underskrives på mødet.

Der er udbetalt mere i erstatning i 2024, hvilket udgør den store forskel fra 2023, ellers er de resterende poster på niveau med 2023.

3.2 Takst for 2026

Bestyrelsen debatterede, om der er udsigt til, at grundlaget for grundvandsbeskyttelse ændrer sig inden for en kort årrække, og at der derved skal beskyttes mere end, hvad der er udsigt til nu, da bestyrelsen ikke ønsker en yoyo-effekt af taksten.

En ændring af grænseværdien for nitrat i drikkevand og revision af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse kan få betydning for arealerne, der skal beskyttes.

Aalborg Kommune forventer, at indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse skal revideres på sigt. En revision kan betyde, at der skal beskyttes større områder end i dag. 

Bestyrelsen vurderer, at en nedsættelse taksten vil være forsvarligt ud fra det nuværende grundlag. Hvis grundlaget for grundvandsbeskyttelse ændrer sig, kan det besluttes at sætte taksten op igen, men det vurderes ikke at ske før tidligst om 3 år.

Det blev aftalt, at ”Bestyrelsen indstiller, at taksten for 2026 nedsættes til 1,00 kr./m3”. Se pkt. 6.1.

Under punktet blev desuden drøftet:
VSK har fået midler fra Drikkevandspuljen til beskyttelse af grundvand. Drikkevandspuljen kan ikke søges til beskyttelse af BNBO. Grundvandssamarbejdet har søgt Drikkevandspuljen til grundvandsbeskyttelse af købet ved AFV Flødal kildeplads (Runesvinget). Midlerne udbetales først, når sagen er 100% afsluttet.

Grundvandssamarbejdet har fokus på grundvandsbeskyttelse i BNBO efter anbefaling fra Aalborg Kommune, dog fortsat med baggrund i indsatsplanerne (dvs. beskyttelse i BNBO både for nitrat og miljøfremmede stoffer og ikke kun erhvervsmæssig brug af pesticider).

4. Formandens orientering

Udgår pga. afbud.

5. Sekretariatets orientering

5.1 Overvågning herunder jordvandsstationer

Overvågning:
Der er bestilt analyser for 2025 i Aalborg SØ og Hammer Bakker. Analyseresultaterne forventes færdige inden sommerferien. Analysefirmaet har meldt, at de så småt er ved at gå i gang i Hammer Bakker. Der laves pixibøger for grundvandsovervågningen 2025.

Jordvandsstationer:
En jordvandsstation er en kasse med en vakuumpumpe og 3 flasker, som suger vand fra ca. 1 m dybde. Grundvandssamarbejdet har bl.a. jordvandsstationer ved Drastrup og Vaarstvej. I Drastrup er jordvandsstationerne etableret i starten af 00’erne, mens jordvandsstationerne ved Vaarstvej er etableret i 2017.

Sekretariatet kigger løbende på data fra jordvandsstationerne. Der foreligger efterhånden meget data om udviklingen af udvaskning af nitrat, når arealanvendelsen ændrer sig fra landbrugsdrift til skov.

Lene nævnte, at nitratudviklingen ved Drastrup ikke er gået som forventet. Der er fortsat meget høje nitratmålinger i Drastrup. Der er viden om, at arealet tidligere er brugt som tyrestation og evt. til ensilage og/eller roe kugler, hvilket kan være årsagen til de data vi ser.

Bestyrelsen drøftede, om man kan plante pil i områder, hvor der skal fjernes næringsstoffer i form af nitrat.
Svar: Pil mindsker grundvandsdannelse, da de optager meget vand. Grundvandssamarbejdet har medfinansieret et areal i Frejlev sammen med Naturstyrelsen. Der er god dialog med Naturstyrelsen om fjernelse af næringsstoffer fra arealet dels ved at tage slet og dels ved at plante hurtigt voksende træer som pil og poppel.

Anders fortalte, at der tidligere ved oplag af ensilage fra landbruget kunne ske, at der ikke kunne gro noget på arealet efterfølgende i flere år, og det tog mange år, før man kunne køre med sin traktor på arealet igen.

5.2 Forhandlinger

Gennemførte forhandlinger:
Der er gennemført en forhandling nordøst for Lundby Krat lige omkring jul. Arealet (ca. 4,2 ha) er tinglyst med dyrkningsdeklaration.

Brunsted-Engkilde: Lukket punkt

Tylstrup: Lukket punkt

Vodskov: Lukket punkt

Lundby Krat og Klarup: Lukket punkt

Drastrup: Lukket punkt

5.3 Status vedr. 3. Limfjordsforbindelse

Sekretariatet deltager i linjebesigtigelser den 30. januar vedr. Lindholm og den 4. og 5. februar vedr. Drastrup.

Sekretariatet er i dialog med Vandcenter Syd på Fyn, da de er i en lignende situation med vejdirektoratet, hvor der skal etableres en jernbane gennem deres indvindingsområde.

Sekretariatet er i god dialog med vejdirektoratet. Sekretariatet har i den forbindelse gjort opmærksom på, at drikkevandsforsyning er kritisk infrastruktur og en vigtig samfundsmæssig opgave på lige fod med en motorvej. Det bliver gentaget ved linjebesigtigelsen. Grundvandssamarbejdet ønsker erstatning evt. erstatningsjord for de tinglyste dyrkningsdeklarationer, som bliver påvirket af motorvejsprojektet.

Lindholm: Der arbejdes for en motorvejsløsning med B-anlæg, så en omlægning af Voerbjergvej kan undgås. Derved kan Lindholm Vandværks arealer, og de områder som er grundvandsbeskyttet undgå at blive påvirket direkte af motorvejsprojektet. Sekretariatet er i dialog med Lindholm Vandværk.

Drastrup: Der arbejdes ligeledes med en motorvejsløsning med B-anlæg, så vejanlægget kommer længere væk fra kildepladserne i Drastrup. Desuden er en stor del af indvindingsoplandet beskyttet, hvilket udgør en stor værdi for Grundvandssamarbejdet, som mistes, når der etableres en motorvej hen over arealerne med tinglyste dyrkningsdeklarationer.

Bestyrelsen spurgte indtil risici ved etablering af ny motorvej. Svar: Komprimering af jordlag kan ændre vandstrømning i magasinet, grundvandssænkning ifm. etablering kan udfordre indvindingsmulighederne, forurening fra vejen, direkte specielt ift. uheld og saltning af vej og indirekte ved diffus forurening fra køretøjer, der benytter vejen, er nogle eksempler.

5.4 Ekskursion for bestyrelsen – drøftelse

Tages op på næste bestyrelsesmøde med henblik på en ekskursion til efteråret.

Bestyrelsen opfordres til at komme med gode ideer.

Der var forslag om en tur nord for Limfjorden – den kunne være en tur til Hammer Bakker?

5.5 Valg til bestyrelsen

Der er valg til bestyrelsen i efteråret.

Fra de forbrugerejede vandværker er Henrik, Ole, Carsten og Selmer på valg.

Fra Aalborg Vand er Daniel og Tonny på valg.

6. Forelæggelse af eventuelle punkter til bestyrelsens behandling og eventuelle beslutninger, herunder sager om afslutning af frivillige aftaler

6.1 Godkendelse af forslag til takst for 2026

Jf. foreningens vedtægter er bestyrelsen kun beslutningsdygtig, når 2/3 bestyrelsesmedlemmer er til stede.

Punktet tages op til beslutning på næste bestyrelsesmøde.

6.2 Godkendelse af køb af ejendom i Brunsted-Engkilde

Jf. foreningens vedtægter er bestyrelsen kun beslutningsdygtig, når 2/3 af bestyrelsesmedlemmer er til stede.

Punktet tages op til beslutning på næste bestyrelsesmøde.

7. Eventuelt

Næstformanden orienterede kort fra seneste vandplanudvalgsmøde; Vandværkerne i Hals fortalte om, hvordan de beskytter grundvandet. Der blev talt om, at nogle kontaktgruppemøder i 2024 fungerede godt, andre mindre godt. Vandværkerne i Hals forventer at være færdige med beskyttelse af BNBO i 2026. Derudover blev undersøgelsen af udvaskning af TFA fra landbruget debatteret på møde. Der er ikke problemer med at overholde den nuværende grænseværdi i vores område.

Bestyrelsen ønsker, at der angives størrelse af arealer ved orientering om forhandlinger.

Bestyrelsen debatterede desuden reklamer for fx brusehoved, der angiveligt kan fjerne kalk, pesticider, PFAS og tungmetaller. Det er en udfordring med reklamer, der er udsender falske fakta.

8. Stillingtagen til enkelte punkters fortrolighed

Detaljer vedr. forhandlinger holdes fortroligt.

9. Kommende møder

Bestyrelsesmøde, onsdag den 26. marts kl. 16.30

Generalforsamling, tirsdag den 27. maj kl. 16.30

Bestyrelsesmøde, mandag den 1. september kl. 16.30

Bestyrelsesmøde, torsdag den 20. november kl. 16.30

1. Godkendelse af dagsorden

Godkendt

2. Bemærkninger til referat fra forrige møde

Ingen bemærkninger til referatet fra forrige møde.

Næstformanden bemærkede, at der i samarbejdsaftalen efter Henrik havde haft den til gennemsyn ikke er tilføjet noget om ansvar og forsikring, men at samarbejdsaftalen nu er underskrevet.

3. Gennemgang af regnskab

3.1. Kvartalsregnskab 2024

Kvartalsregnskabet blev gennemgået.

Opgørelse over køb af timer og tilsvarende økonomi i 2023 (arbejde udført af sekretariatet og økonomi) og sammenlignet med hvad samme antal timer i 2024 vil svare til med baggrund i 2024-priser.

3.2. Oversigt over status på forhandlinger

Oversigt over status på forhandlinger lige nu blev fremlagt, herunder antal påbegyndt forhandlinger, forhandlinger der afventer svar fra fx SKAT, antal lodsejere der har fået et tilbud, forhandlinger der er sendt til Aalborg Kommune samt hvor mange der afventer igangsætning. I oversigten fremgik et bedste bud på erstatningsstørrelse samt hvornår udbetalingerne forventesat falde til udbetaling.

Der var spørgsmål til ha pris for landbrugsjord ift. erstatning. Erstatningen fastsættes altid efter en konkret vurdering og er forskellen mellem før og efter værdien på ejendommen ved rådighedsindskrænkninger. Købsprisen fastsættes af ejendomsmægler.

Bestyrelsen ønsker, at oversigten over status på forhandlinger benyttes fremadrettet, da den giver et godt overblik over det samlede behov for midler til erstatning og hvornår erstatningerne forventes udbetalt.

3.3. Budget 2025

Budget for 2025 blev gennemgået.

Oversigt over status på forhandlinger er endnu ikke indarbejdet i budget 2025.

Der er en fejl i administrationsomkostninger. Det betyder, at udgifter til afholdelse af bestyrelsesmøder og generalforsamling er på 10.000 kr. (forplejning), mens de resterende omkostninger er på sekretariatsfunktion til møderne.

3.4. Takst for 2026

Graf over likviditet blev gennemgået.

Der blev spurgt ind til, om det er bekymrende, at likvidbeholdningen rammer tæt på 0 kr. i 2028, hvis alt går som forventet, i forhold til videre drift af foreningens opgaver. Svar; Der er ikke grund til bekymring. Taksten fastsættes ud fra, hvad foreningen forventer at komme i mål med ift. Grundvandsbeskyttelse, samt en forventning om omkostningsniveauer til drift af sekretariatet efter 2028.

Sekretariatet anbefaler af taksten nedsættes, dog ikke til under 1 kr./m3.

Punktet tages op igen på de næstkommende bestyrelsesmøder, så bestyrelsen kan fremlægge et forslag til takst for 2026 på generalforsamlingen i maj 2025.

4. Formandens orientering

4.1. Samarbejdsaftalen

Samarbejdsaftalen er underskrevet og gældende.

Timepriser for 2025 udsendes sammen med referatet.

5. Sekretariatets orientering

5.1. Status på projekter

Handleplaner for vandværker:

Der arbejdes videre med projektet i 2025. Sekretariatet forventer at gå i gang medforsyningsområde Hammer Bakker.

Informationsindsats:

Sekretariatet har en stor værktøjskasse med meget godt materiale. Sekretariatet foreslår, at der ikke laves noget nyt materiale. Vandværkerne er på kontaktgruppemøderne blevet opfordret til at anvende værktøjskassen. I det hele taget er vandværkerne altid velkomne til at kontakte sekretariatet.

Analyseudbyd:

Kontrakten med tidligere analysefirma ophørte i september 2024. Der har i år været gennemført analyseudbud, hvor der er indgået en 3-årig kontrakt med Højvang Laboratorie. Der er i kontrakten mulighed for 1 års forlængelse af 2 omgange. Analysefirmaet har mulighed for at prisregulere 1 gang årlig. Reguleringen afhænger primært af, hvor mange nye parametre, der skal analyseres for jf. drikkevandsbekendtgørelsen. Analysefirmaet er udelukkende valgt på baggrund af bedste tilbud ift. pris.

5.2. Forhandlinger herunder BNBO

Runesvinget – Lukket punkt

5.3. Kontaktgruppemøder – opsamling

Der var meget stor forskel på, hvor meget spræl, der var på de forskellige kontaktgruppemøder. Det var nogle gode og relevante emner. Det blev nævnt, at der er udkommet en guide fra Danske Vandværker med hvilke oplysninger, der er krav til fremadrettet.

Sekretariatet nævnte, at det tidligere har været bestyrelsesmedlemmer, der gav orienteringen fra Foreningen. Det blev nævnt, at det var rart, at det var sekretariatet, da alle dermed får de samme oplysninger på møderne. Bestyrelsesmedlemmerne kan evt. komme med input undervejs eller efterfølgende.

6. Forelæggelse af eventuelle punkter til bestyrelsens behandling og eventuelle beslutninger, herunder sager om afslutning af frivillige aftaler

6.1. Bestyrelsesforsikring

Præmie er uændret i 2025. Fremadrettet sker en ændring, der betyder en automatisk fornyelse af forsikringen samt en indeksregulering på 2 % hvert år fra 2026.

Vurderingen er, at det ikke kan gøres billigere.

Bestyrelsen accepter og godkender, at bestyrelsesforsikringen fornyes med den nye klausul.

6.2. Godkendelse af budget 2025 og forslag til takst for 2026

Budget 2025 godkendes, idet et tilrettet budget sendes ud med referatet.

Takst 2026 tages op på møde i januar.

6.3. Mødedatoer i 2025 - forslag

Følgende mødedatoer er godkendt:

Bestyrelsesmøde, torsdag den 23. januar kl. 16.30

Bestyrelsesmøde, onsdag den 26. marts kl. 16.30

Generalforsamling, tirsdag den 27. maj kl. 16.30

Bestyrelsesmøde, mandag den 1. september kl. 16.30

Bestyrelsesmøde, torsdag den 20. november kl. 16.30

7. Eventuelt

Intet

8. Stillingtagen til enkelte punkters fortrolighed

Detaljer vedr. forhandlinger inkl. salg af købte arealer er fortroligt.

9. Kommende møder

Bestyrelsesmøde, torsdag den 23. januar kl. 16.30

Bestyrelsesmøde, onsdag den 26. marts kl. 16.30

Generalforsamling, tirsdag den 27. maj kl. 16.30

Bestyrelsesmøde, mandag den 1. september kl. 16.30

Bestyrelsesmøde, torsdag den 20. november kl. 16.30

  1. Godkendelse af dagsorden

Godkendt

  1. Bemærkninger til referat fra forrige møde

Ingen bemærkninger

  1. Gennemgang af regnskab og budget
    • Halvårsregnskab 2024

Halvårsregnskabet blev gennemgået.

Der blev spurgt ind til forecasting for udbetaling af erstatninger, da der er store afvigelser på, hvad der forventes at skulle udbetales af erstatninger i budget, og hvad der bliver realiseret. Har vi en forventning om at nå i mål med erstatninger som budgetteret med ved udgangen af Q4.

Bestyrelsen ønsker en oversigt over status på forhandlinger, således det fremgår, hvor mange forhandlinger der er i behandlingsproces hos fx SKAT eller lign, hvor mange der er i forhandlingsproces, og hvad vi forventer at disse erstatninger løber op i, således bestyrelsen kan se, hvor mange penge der er allokeret til erstatninger og forventes udbetalt i den nærmeste fremtid. Bestyrelsen ønsker dette værktøj til revision af budget.

Der blev også spurgt ind til, om der kan laves en guideline for, hvornår forhandlinger sendes videre til pålæg i Aalborg Kommune. Pålæg fra kommunen giver ikke hurtigere grundvandsbeskyttelse. Tidsforbruget ved de frivillige forhandlinger skyldes for en stor del, at forhandlingsprocessen også er en modningsproces for den lodsejer, som skal indgå i forhandlingen.

  1. Formandens orientering
    • Samarbejdsaftalen

Tidligere aftale mellem GVA og Aalborg Forsyning var gammel og forældet. Der er derfor udarbejdet en ny samarbejdsaftale, hvor der er specificeret, hvilke opgaver GVA køber af Aalborg Forsyning. Som storkunde hos Aalborg Forsyning får GVA 10% rabat på timepriserne.

Som tillæg til samarbejdsaftalen er der lavet et bilag med de relevante timepriser for GVA gældende for 2024. Timepriser for 2025 bliver fremlagt for bestyrelsen på næste bestyrelsesmøde. Fremadrettet vil budget og timepriser blive fremlagt samtidigt på bestyrelsesmødet i Q4.

Bestyrelsen ønsker en samlet opgørelse over købte timer i kr. for 2023, og et skøn over hvad vi forventer for 2024, hvis der anvendes samme timetal men 2024 timepriser. Sekretariatet medbringer overslag på næste bestyrelsesmøde.

Der var spørgsmål til, hvilken metode Aalborg Forsyning anvender til den årlige regulering af timepriser. Svar: Aalborg Forsyning kigger bredt i markedet samt i nyeste rammeaftaler med rådgivere og bruger medianen af markedspriserne til fastsættelse af de nye timepriser.

Der er ændret praksis for, hvornår timepriserne for næste år fastsættes, så budget kan udarbejdes på det rigtige timeprisgrundlag. Bestyrelsen påpegede, at timepriserne skal foreligge i Q3.

Der var spørgsmål til ansvar og forsikring, hvem hæfter for dette? Det fremgår ikke af udkast til samarbejdsaftalen. Der var forslag om, at afsnit vedr. ansvar og forsikring indarbejdes i samarbejdsaftalen. Henrik har tilbudt at kigge samarbejdsaftalen igennem efter tilrettelser inden den sendes til underskrift.

Der var enighed i bestyrelsen om, at samarbejdsaftalen kan underskrives efter tilrettelser.

  1. Sekretariatets orientering
    • Generalforsamling 2024 – opsamling

Rigtig godt med et fagligt oplæg efter generalforsamlingen. Det er en udfordring at tiltrække vandværkernes bestyrelsesmedlemmer til GVAs generalforsamling. Der var forslag om at lave bedre reklame for generalforsamlingen, evt. en flyer eller andet materiale, der kan gøre folk nysgerrige. Der var uenighed om, hvorvidt flyers virker.

Det fungerede godt at afholde generalforsamlingen hos Aalborg Forsyning i Norbis Park, da der er gode parkeringsforhold.

Sekretariatet opfordrer bestyrelsen til at tænke over forslag til fagligt oplæg, som kan bruges på næste generalforsamling. Bestyrelsen nævnte, at oplægget gerne skal være fagligt og underholdende.

  • Status på projekter

Pilotprojektet Handleplaner for Vandværker er afsluttet. Der er udarbejdet handleplaner for Svenstrup Vandværk, Godthåb Vandværk, Ellidshøj Vandværk og Aalborg Forsynings kildepladser i forsyningsgruppen Flødal.

Generelt for Svenstrup Vandværk var der ikke så meget nyt i handleplanen, men den opdaterede version var bedre end den forrige, der bare kunne arkiveres med det samme. Processen med rådgiverne var god, da de var meget kompetente. Handleplanen, pixibogen og Aalborg Kommunes tilsynsnotat supplerer hinanden rigtig godt.

For Godthåb Vandværk var der små øjenåbnere og generelt enig i Svenstrup Vandværks bemærkninger. Da der er forskel på et by-vandværk og et land-vandværk havde Godthåb Vandværk håbet at projektet gik lidt videre end det gjorde.

Formålet med denne opdatering af handleplanerne er, dels at undersøge, om nødforsyningsledningerne er brugbare, og dels at drøfte fremtid med vandværkerne og dermed sikre at det enkelte vandværk er bæredygtigt, inden der investeres i grundvandsbeskyttelse. Pixibogen beskriver de grundvandskemisk forhold på kildepladserne og i oplandet til det enkelt vandværk. Aalborg Kommunes tilsynsnotat beskriver den fysiske tilstand af vandværket. Disse tre afrapporteringer skal ses i sammenhæng, og kombineret med indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, danner de grundlag for det videre arbejde med grundvandsbeskyttelsen.

Bestyrelsen pointerede, at det er vigtigt at fastsætte rammerne for projektet, hvad er med og hvad er ikke med. Det skal afspejles i handleplanerne, at der er stor forskel på bynær vandværker og land vandværker.

Bestyrelsen har godkendt, at sekretariatet arbejder videre med koncept.

  • Forhandlinger herunder BNBO

Generel orientering om igangværende forhandlinger.

Herunder at GVA har købt areal på ca. 18 ha ved Flødal kildeplads, og har søgt dispensation ved landbrugsstyrelsen, da foreningen ikke må eje jord. Arealet er tinglyst med deklaration.

Ny BNBO lovgivning er trådt i kraft 1. juli 2024. I den nye lovgivning har Kommunerne pligt til at risikovurdere alle BNBO og beskytte sårbare BNBO mod ”erhvervsmæssig anvendelse af pesticider”. Desuden er der indskrevet tidsfrister for gennemførelsen. Aalborg Kommune har i den forbindelse sendt et brev til GVA den 3. juli, hvor de beskriver, at de påtænker at gennemføre en politiskproces, hvor det anbefales politikerne at fastholde fremgangsmåden, der er vedtaget i indsatsplanerne. Aalborg Kommune havde i den forbindelse behov for en tidsplan fra GVA og de øvrige grundvandssamarbejder i kommunen.

GVA har skriftligt svaret, at vi som minimum skal bruge resten af 2024 samt det meste af 2025 til forhandling af frivillige aftaler indenfor BNBO, hvor der er ca. 50 lodsejere.

Sagen kommer for Klima- og Miljøudvalget d. 24. september 2024.

  1. Forelæggelse af eventuelle punkter til bestyrelsens behandling og eventuelle beslutninger, herunder sager om afslutning af frivillige aftaler

Næste bestyrelsesmøde er julemødet. Bestyrelsen har besluttet, at mødet afholdes på Norbis Park ligesom sidste år, da det fungerede godt. Sekretariatet kontakter kantinen på Norbis Park vedr. forplejning. Henrik og Michael er forhindret i at deltage.

Bestyrelsen har nikket til, at der arbejdes videre med sagen behandlet under pkt. 5.3.

  1. Eventuelt

Intet.

  1. Stillingtagen til enkelte punkters fortrolighed

Drøftelser og information vedr. forhandlinger holdes fortroligt.

Det blev debatteret, hvorvidt bestyrelsen kan nøjes med ét referat, hvor alt fortroligt ikke fremgår, fremfor et beslutningsreferat kun til bestyrelsen og et orienteringsreferat til hjemmesiden. Det blev aftalt, at den hidtidige procedure fastholdes.

  1. Kommende møder

Bestyrelsesmøde, torsdag den 28. november kl. 16.30, Norbis Park

  1. Godkendelse af dagsorden

Godkendt

  1. Bemærkninger til referat fra forrige møde

Ingen bemærkninger til referatet.

Der blev spurgt ind til spørgeskema, som sekretariatet sendte til medlemmerne sidste efterår. Sekretariatet har på opfordring fra medlemmerne tidligere fremsendt breve til Aalborg Kommune vedrørende fremdrift på indvindingstilladelser. Spørgeskemaet var et forsøg fra sekretariatet på at få samlet op på status på indvindingstilladelser, og hvad der ligger i pipeline hos medlemmerne. Desværre modtog sekretariatet kun få besvarelser på spørgeskemaet.

  1. Gennemgang af regnskab
    • Gennemgang af årsregnskab 2023

Årsregnskabet blev gennemgået.

Der blev spurgt ind til solgt varebeholdning og materielle anlæg, da der i 2022 stod i alt ca. 12,3 mio kr. I 2023 er disse jorde solgt til den vurderede pris, og salget er gået direkte ind på banken.

  • Revisionsrapport

Hurtig gennemgang, ingen bemærkelsespunkter.

Der blev spurgt til udgiften for revision af regnskab. Det fremgår af årsrapporten.  Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg benytter Aalborg Forsynings aftale med revisionsfirma og har fordel af det.

  • Kvartalsregnskab 2024

De afholdte timer for marts er endnu ikke afregnet, hvorfor kvartalsregnskabet ikke er klar til fremlæggelse. Det blev besluttet på bestyrelsesmødet i 2023, at kvartalsregnskabet for 1. kvartal fremsendes pr. mail til bestyrelsen til orientering og evt. bemærkninger. Hvis der er behov for det, indkalder sekretariatet til ekstraordinært bestyrelsesmøde.

Det er en udfordring at have kvartalsregnskab for første kvartal klar inden afholdelse af bestyrelsesmøde, hvor planlægning af generalforsamling ligeledes er på dagsorden, så det kan nås inden udsendelse af rettidig indkaldelse. Det er således en tilbagevendende udfordring.

Aftalen vedrørende timepriser som blev indgået i januar, er gældende. Der mangler udarbejdelse af en opdateret samarbejdsaftale med Aalborg Forsyning. Sekretariatet arbejder på udkast til en samarbejdsaftale. Formanden og næstformanden bliver inddraget, når der ligger et udkast klar.

  • Økonomi vedr. forhandlinger, tilsyn og overvågning i 2023

Forbrug vedr. de forskellige poster blev gennemgået.

Udgifter til analyser blev drøftet, da der i 2023 er brugt flere midler end tidligere år. Sekretariatet arbejder for, at analyser bliver udført samme år som de er bestilt. Tidligere er analyser bestilt i efteråret, hvor analyseperioden og betaling strækker sig over 2 år (fx 2022 og 2023).

I 2023 er der betalt for alle analyser i Aalborg SV (33 prøver) og Hvorup (26 prøver), som tilhørte 2022 analyserunden. I 2023 er der desuden betalt for stort set alle analyser i Aalborg SØ (67 prøver) og Hammer Bakker (19 prøver), enkelte betales dog først i 2024. Det er derfor ikke muligt at sammenligne 2021-2023 analysepriser.

Sekretariatet ønsker fremadrettet, at analyser bliver udført samme år, som de bliver bestilt. Tidligere er analyser bestilt i efteråret, hvor analyseperioden og betaling strækker sig over 2 år (fx 2022 og 2023).

Sekretariatet vurderer hvert år hvilke parametre, der skal analyseres. Parametre, der ikke længere er relevante, tages ud af analyseprogrammet, og der tilføjes parametre, hvis der ønskes en screening, som fx PFAS i 2022-2023. I 2024 er PFAS analyserne nedjusteret, så det kun analyseres relevante steder.

Fremadrettet bliver analyser bestilt og så vidt muligt analyseret inden for samme år, så der er mulighed for bedre at sammenligne fremadrettet. Det er også sekretariatets ønske i forbindelse med afrapportering.

Bestyrelsen ønsker fremadrettet, at posterne for forhandlinger, tilsyn og overvågning gennemgås tilsvarende som på dette møde en gang om året, gerne på møde nr. 2.

  1. Formandens orientering

Formanden havde intet nyt at orientere om.

  1. Sekretariatets orientering
    • Status på projekter

Handleplaner for vandværker:

Sekretariatet har møde med Aalborg Forsyning mandag d. 22. april vedrørende handleplaner, hvor der er nogle ting, som skal afklares, inden projektet kan komme videre og færdiggøres.

FORTROELIGT: Forhandlinger

Sekretariatet orienterede om igangværende forhandlinger.

  • Vandets Dag 2024 og informationsindsatsen

I forbindelse med Vandets Dag 2024 og informationsindsatsen har 2 vandværker fået lavet foldere, og 1 vandværk har fået lavet beachflag og bannere.

Vejgaard Vandværk var meget begejstret for foldere, som de havde sendt ud digitalt sammen med indkaldelse til deres generalforsamling, samt udleveret printet til dem som mødte op til generalforsamlingen. Der var en positiv tilbagemelding fra forbrugerne på folderen, som gav stof til eftertanke.

  • Generalforsamling

Generalforsamlingen afholdes i år d. 23. maj kl. 16:30, i Konferencesalen på Norbis Park 100, Vodskov.

Bestyrelsen indstiller Morten Steen Sørensen som dirigent.

Gode ideer til oplæg, som holdes efter generalforsamlingen, blev drøftet på mødet.

Sekretariatet forslog at invitere Camilla Kjær Henningsen fra Danske Vandværker (har tidligere arbejdet hos VSK) til at holde et oplæg om ”hvad gør Danske Vandværker for grundvandsbeskyttelse”. Der blev nævnt i den forbindelse, at vi er langt foran med samarbejde og grundvandsbeskyttelse i Aalborg, og at det derfor var vigtigt at oplægsholdere fra Danske Vandværker var bekendte med, hvor langt man er i Aalborg. Camilla er lokalkendt og har indgående kendskab til både Aalborg Kommunes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse og Grundvandssamarbejde Aalborg.

Der blev nævnt, at vi kunne invitere en forsker fra Aalborg eller Aarhus Universitet til at holde et oplæg om ny vandteknologi eller forskning på området. Eller få en fra Aalborg Vand til at afholde et oplæg om grundvandsbeskyttelse/grundvandsparker.

Sekretariatet følger op på forslag til oplæg, der kom frem under mødet. Der udsendes indkaldelse til generalforsamling senest mandag d. 22. april.

  1. Forelæggelse af eventuelle punkter til bestyrelsens behandling og eventuelle beslutninger, herunder sager om afslutning af frivillige aftaler
    • Godkendelse af årsregnskab 2023

Godkendt under pkt. 3.1

  • Underskrift – årsregnskab 2023 og revisionsrapport

Blev underskrevet ved mødes afslutning.

  1. Eventuelt

Næstformanden berettede om sidste møde i vandplanudvalget (VPU), hvor der bl.a. havde været snak om lav tilslutning til diverse møder, fx møder på Stigsborg Brygge, hvor der skal betales for parkering, og til generalforsamlinger.

Aalborg Kommune har siden sidste VPU-møde givet 6 tilladelser, og arbejder videre med at få flere på plads. I Nibe-området er man i gang med at se på forsyningsledninger. Kim orienterede VPU om, at Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg havde fået tinglyst dyrkningsdeklaration syd for fjorden.

Aalborg Kommune har ændret praksis og involverer fremadrettet berørte vandværker i forbindelse med byplanlægning mv.

På sommerens møde for vandværker, der afholdes af Aalborg Kommune i juni, er det aftalt, at Danske Vandværker kommer og holder oplæg. Det blev drøftet, om det konflikter og er en udfordring i fht. at foreningen ligeledes har plan om oplæg fra Danske Vandværker til generalforsamlingen, men emnet er noget andet, hvorfor beslutningen blev at holde fast.

Michael orienterede om en oplevelse ved Vejgaard Vandværk, hvor Aalborg Kommune kontaktede dem vedrørende boringer, som ikke var tinglyste i Golfparken. Boringerne er udført i 2019, og det undrede vandværket, hvorfor Aalborg Kommune først følger op i 2024. Det viste sig, at Vejgaard Vandværk havde flere sagsnumre i Aalborg Kommune på samme sag, hvorfor den nye sagsbehandler havde overset oplysninger. Vandværkets boringer ligger på lånt areal i et fredet område, og de kan derfor ikke tinglyses.

  1. Stillingtagen til enkelte punkters fortrolighed

Orientering om forhandlinger.

  1. Kommende møder

Bestyrelsesmøde, mandag den 9. september kl. 16.30

Bestyrelsesmøde, torsdag den 28. november kl. 16.30

Generalforsamling, torsdag den 23. maj kl. 16.30

Rul til toppen